
En bar med drømme
Jeg uddannede mig som snedker, da jeg elsker at arbejde med træ, med øje for detaljerne. Derudover vil jeg gøre det nemt for den nyopstartede Bartender, DJ, baristaer, eller ølentusiaster at føre drømmen ud i livet. Vores barer passer perfekt til enhver lejlighed, hvor der skal serveres mad, drikkevarer eller lækker musik. Den er det ideelle valg til firmafesten, havefesten, strandfesten, vejfesten, gadefesten, lange sommeraftener på stranden med vennerne eller julefrokosten.
Barerne er lavet med sans for detaljerne, da alt er tilpasset og designet til at være nemt. Nemt at finde pladsen til, nemt at sætte den op, nemt at pakker den sammen og nemt at fragte den rundt i landet.Den kan tåle at blive brugt igen og igen.
Den passer ind alle steder med sit elegante og stilrene design, fordi vi mener, at kunderne skal være i centrum – ikke baren.
Historien bag Nem Bar:
Den første bar var egentlig lavet til en af mine kammerater der selv producerede øl. Denne bar havde et helt andet udseende og materiale valg. Den var ikke helt så simpel som Nem Bar.
Efter jeg havde tænkt længe over et nyt design, lavede jeg en anden bar i mit værksted. Denne bar var beklædt med andre materialer og en smule mindre end forgængeren. Denne solgte jeg til en fyr der skulle på messe og servere kaffe.
Så tænkte jeg at det var sjovt at udtænke og lave barerne i værkstedet. Derfor kom jeg til mit nye koncept - Nem Bar.
Konceptet bag Nem Bar:
Tankerne bag denne bar er at den skal være mobil, nem at sætte op, og nem at pakke ned igen. Den skal kunne ligge bag i en bil når bagsæderne er foldet ned. Designet skal være strømlinet og enkelt. Detaljerne ligger i måden den samles på, de rundede kanter så man ikke river sig på baren når den håndteres. Derudover er boltene i bunden undersænket, så der kan stå kasser eller ting på en helt plan bund.
Alle siderne, bund og bordpladerne, er designet ud fra tesen om at der skal være så lidt materiale spild som muligt. På denne måde kan prisen holdes nede og være konkurrencedygtig med konkurrenterne på markedet.
I er meget velkomne til at kontakte mig hvis der er spørgsmål til barerne.
De skal ud og rulle i det danske land - Vi ses derude
Med venlige hilsner
Stifter, Andreas Nyholm